Uønsket hårvækst

For mange er uønsket hårvækst et generende problem, som der ofte bruges megen tid på

Uønsket hårvækst


Vi kan ikke komme uden om, at hårfjerning er en genstridig proces, som på den ene eller anden måde efterlader huden rød og irriteret. Med laserbehandling vil du opleve en reducering af dine hår efter bare få behandlinger. Du kan få behandlet uønsket hårvækst i ansigtet samt på hele kroppen. Klinikken bruger Elos laserteknologi, som er noget af det nyeste indenfor permanent hårreduktion, og du kan nyde det flotte resultat i op til 2 år. Du får en grundig vejledning og information ved en indledende konsultation hos specialuddannet personale.

Hvordan viser resultatet sig?


Du vil allerede efter en behandling opleve en markant mindre hårvækst, end du havde før, men for et godt resultat anbefaler klinikken mindst 6 -10 behandlinger. Det er meget individuelt, hvor mange behandlinger den enkelte føler er tilstrækkeligt. Der vil være nogle hudområder, hvor hårene lettere forsvinder fra end andre. Behandlingen gentages og intervallet mellem behandlingerne varierer afhængig af hvad der udføres og hvor på kroppen man arbejder, men som regel er det mellem 4 til 12 uger. Det bedste resultat opnås, hvis hårene er mørke eller sorte og i vækstfase. Da ikke alle hår er i samme fase på samme tid, vil det være nødvendigt med flere behandlinger for at opnå tilfredsstillende resultat. Resultatet varierer fra person til person og af behandlingsområdet.

Efter behandlingen


Efter behandlingen kan du opleve let rødme, hævelse og ømhed omkring det enkelte hårstrå. Det forsvinder dog i løbet af nogle timer. Hårene falder ikke af, under selve behandlingen, da de først skal skubbes op til overfladen af huden. Det sker i samme tempo, som de vokser, hvorpå hårene først afstødes, når de er udvoksede ca. 14 dage efter behandlingen.

Download patientinformation
Få mere at vide om behandlingen, download patientinformation nedenfor:

Download information